Oplevelser

Det skal være unikt og autentisk og… kravene er mange, når nutidens gæster skal vælge, hvad tiden skal gå med.

Oplevelser kan være mange ting, uanset om det er noget, gæsterne gør på egen hånd, eller der er guide eller instruktør. Det handler under alle omstændigheder om at have fingrene i bolledejen – gøre noget sammen, have noget at tale om – dele.

Oplevelser kan skabes i mange sammenhænge – i naturen, på virksomheder, på museer, på gårde, i byrum… alle vegne, hvor man kan blive nysgerrig på noget. Den nysgerrighed mangler ofte et ‘håndtag’ – et sted at starte og måske noget, man helt konkret kan foretage sig. Noget skal fortælle eller formidle en historie – noget vi kan relatere os til og spejle os i.

Brug det femte element – narrativium

Alle steder har noget helt unikt at bygge på, som kan danne udgangspunkt for både formidling og produkter til salg, så der kommer penge ind til endnu bedre formidling. Alle kan få en signaturoplevelse eller et signaturprodukt som en unik og autentisk del af stedets branding.

Men allerførst skal man have en historie. Den historie, som det hele skal skrives ind i, og hvor gæsterne kan indskrive deres egen historie, så de drages med ind i fortællingen og bliver en del af stedet og oplevelsen.

Fortællingerne skal tilpasses publikum, formidles med en kontekst, som siger tilhørerne noget. Der skal være noget at pille ved, snakke om, prøve, være med til, blive en del af. Og det behøver ikke kun være for børn.

 

Forskningsbaseret oplevelsesudvikling

Det, som man bl.a. kan benytte sig af i udvikling af oplevelser, er den viden, som bygger på erfaringer med levendegørelse. Her taler gæsterne om vigtigheden af sammenhæng – om selv at få en plads ’i historien’, og om hvordan man bruger oplevelsen til at tale om egne erfaringer gennem flere generationer.

Gæsterne fortæller, at de ’Snakker med børnene imens og forklarer dem, hvordan ting hang sammen og sætteri perspektiv….’, og at de ’talte om det vi ser og fortæller børnene og da vi var små og sket siden dengang og til vores tur og til børnenes tur’.

Det som levendegørelsen kan på museerne er helt konkret, at ‘I en refleksiv dialog lærer museumsgæsterne noget om historien og sig selv i en aktiv medskabende, fri tilegnelse af viden på egne præmisser.’

Dette kan overføres til alle mulige andre former for formidling og oplevelse, og det er disse personlige ankre, denne medskaben og indskriven af sig selv i historien – som ikke behøver at være ’Historien’ men blot ’en historie’ – et narrativ – som betyder, at gæsterne tænker tilbage på en god oplevelse, deler og mindes meget længe.

Fra ’Dette er ikke 1800-tallet’, Freya Anduin, RUC 2009.

 

Ring til Freya Anduin på tlf. 42 33 93 00, hvis I gerne vil skabe nyt liv i gamle udstillinger eller nye veje gennem gamle byer og landskaber.