Hvad vil du Rane?

Rane er på, og det er med god grund – der skal ske noget, formidling skal være nærværende, museer skal være sjove.

 

For mange museer er det en udfordring, og specielt for museer med alderstegne udstillinger, som ikke sådan lige kan laves om, men hvor det også gælder om at få nogen til at komme – og allerhelst komme igen.

Min erfaring fra at være praktiserende formidler – en af dem i dragt – er, at folk vil involveres – de vil være med. Det behøver ikke være levendegørelse, det behøver ikke være et stort set-up, men der skal være noget at være en del af, at pille ved, gøre ved og helst også tage med hjem.

 

Dialog med historien

Det jeg kunne konkludere i mit speciale er, at levendegørelse viste det øjeblik, hvor museumsgæster i dialogen med aktørerne lærer om sig selv og historien og indskriver deres egen historie i den ’store historie’ og bliver en del af den. Hvem er jeg? Hvem er vi? Det her. Os.

Museer kan altså noget, og hvis man kan få den dialog ud at arbejde – også hvor der ikke lige er en formidler til stede, så gør det en forskel. Man kan godt skabe dialog mellem udstilling gæster – faktisk er de meget villige til selv at gøre arbejdet, hvis de blot får nogle redskaber til det.

Jeg ser mange muligheder – quizzer, kontekstuelle narrativer, links på kryds af museer, associationsspor mulighed for at røre ved tingene (fx afregistrerede genstande uden proveniens) …  for ikke at tale om at få den der – som oftest meget populære – museumsbutik til helt konkret at afspejle udstillingen og tage den videre med hjem og i brug.

 

Hvad gør I?

Vil du rane fra Rane – eller bare komme først? Måske rane fra andre fagområder, hvor man kan hente krydsbestøvning af ideer. Det kræver ikke nødvendigvis store investeringer, men det kræver noget fantasi og at få det gjort. At gøre ingenting skaffer ingen gæster, og markedsføring hjælper ikke det mindste, hvis der ikke er noget at komme efter.

 

Anduin